
Det er ikke nok at vælge det rigtige udstyr til sin emballage – det skal også håndteres rigtigt. Derfor tilbyder vi uddannelse af kundens teknikere og operatører i betjening og vedligeholdelse af lukkemaskinerne gennem vores falsekursus.
Vi har haft kursusvirksomhed på området siden 50’erne og har gennemført kurser i lande som Kina, Korea, Holland, Tjekkiet, Israel, Botswana og USA. Uddannelsen kan foregå hos Glud & Marstrand eller som et 2-dages kursusforløb ved kundens eget produktionsanlæg.
På kursets første dag gennemgår vi teorien, mens vi på andendagen lærer medarbejderne op i at håndtere alle facetter af lukkeprocessen, så produktionen efterfølgende kan sættes effektivt i gang.
Kurserne afholdes på dansk, engelsk og fransk – med mulighed for at tilpasse det skriftlige materiale til andre sprog.
Superior Performance