DA|EN
 
Glud og Marstrand

Glud & Marstrands personalepolitik

Medindflydelse og ansvar

Glud & Marstrand A/S bygger sin udvikling og fremdrift på åben dialog omkring vigtige emner. Åbenhed omkring alt, som har betydning for virksomhedens udvikling og fremdrift, er med til at sikre det bedste udgangspunkt for fremtiden.
G&M sikrer, at den enkelte medarbejder har størst mulig medindflydelse på sin egen arbejdssituation. Praktisk sker det ved, at den enkelte medarbejder inddrages i beslutningsprocesserne omkring planlægning og tilrettelæggelse af arbejde, metoder, kvalitet og kvantitet.

Tryghed i ansættelsen

Tryghed i ansættelsen er baseret på virksomhedens udvikling. Vi lægger vægt på gensidig dialog og et højt informationsniveau. G&M tilstræber, at hver medarbejder kender virksomhedens aktuelle situation omkring produktion, afsætning og økonomi, og hvilken indflydelse disse forhold har, eller kan få, på medarbejdernes forhold og muligheder.

Uddannelse og udvikling

G&M lægger vægt på, at det er den enkelte medarbejders eget ansvar at vedligeholde og opdatere sin faglige viden. Såvel personlig som faglig udvikling er vigtige elementer i virksomhedens udvikling, og vi opfordrer vores medarbejdere til at videreuddanne sig løbende.

Samarbejde

Mange opgaver i G&M bliver løst af grupper, der består af medarbejdere fra forskellige dele af organisationen. Det er vigtigt, at vores medarbejdere kan indgå aktivt i grupper af både kolleger og foresatte, og på den måde bidrage til et godt arbejdsmiljø, både menneskeligt og fagligt.

Medarbejdersamtaler

Medarbejderne er G&Ms vigtigste ressource, og det er vigtigt, at vores medarbejdere kan følge med virksomheden. Derfor bruger vi medarbejdersamtaler som et værdifuldt redskab til at udvikle både medarbejdere og virksomheden.

Seniorpolitik

G&M ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for seniormedarbejdere. Derfor følger vi en seniorpolitik, der bl.a. giver seniormedarbejderne mulighed for at arbejde på nedsat tid, samt giver ret til ekstra feriedage.G&M afholder endvidere seminarer, der har til formål at give medarbejderne indsigt i, hvilke forhold der kan være nyttige eller nødvendige at inddrage i deres planlægning, både i forhold til tiden på arbejdsmarkedet og i forhold til at skabe et godt og indholdsrigt liv uden for arbejdsmarkedet 

Showcase - en helt ny emballage

ShowCase er en helt ny måde at tilføre værdi til dit mest eksklusive produkt. Værdi...
Læs mere
Kontakt

Børge Myrup
Personnel Manager
+45 76 75 75 13
+45 20 27 23 45 bmy@glud-marstrand.com

Solid Ideas Superior Performance